En tør, svensk succes med korngrav
og transportanlæg fra JEMA
Sikkerhed for tør korngrav og kapacitet på 105 tons i timen
Nils og Sven Svensson driver 600 ha agerbrug nord for Trelleborg i Sverige. Sidste år indviede de et af de mest moderne kornanlæg på markedet.
Kornet transporteres med grav- og kæderedlere samt kopelevatorer fra JEMA, der også har fremstillet korngraven. De tre siloer, med en kapacitet på i alt 1.800 tons, har kegleformet bund for nem tømning, og er fremstillet af glatte plader for at optimere fødevarehygiejnen. Anlægget er leveret af Groba, der er JEMA’s forhandler i Sverige.
Stor kapacitet – med høj hygiejne
Selve indleveringen er en ophængt DRY PIT modul-korngrav på 18 kubikmeter. Med tilhørende transportanlæg har det en kapacitet på 105 tons i timen, og det svarer til anlægget hos en pænt stor foderstofforretning.
Den store kapacitet i indleveringen betyder, at der er ryddet om morgenen, også selv om der er blevet høstet til sent aftenen forinden. Den manuelle håndtering om morgenen er således fortid.
DRY PIT er ophængt i en tre meter dyb betongrav og er udført i galvaniserede stålplader. Dermed er korngaven helt adskilt fra eventuelt opstigende grundvand i sider og bund. Der er ingen plane flader, hvor gammelt korn og snavs kan ophobe sig. Samtidig er der fuldt adgang til betongraven, hvilket gør det nemt at servicere gravredleren.